onsdag den 10. juli 2013

Tøsebesøg

 



De sidste par dage har huset været fyldt med tøsefnidder og (i følge Clara) legekammerater! Min ældste søster og hendes veninde, Julie, har taget den lange vej til nordjylland for at komme på sommerferie-besøg. Den har både stået på shopping i teenagestil, hård træning og kreativiteter. Pigerne havde allerede hjemmefra bestemt sig for at de skulle lave print på tote-bags, så jeg måtte ellers bare i gang med at sy...
Jeg havde en fin plan om at være i god tid, og få syet poserne lørdag, men impulsivt endte vi i Århus, til råhygge ved nogle dejlige venner, Louise og Martin (det var længe tiltrængt) og jeg har sjældent spist mig så tyk, for Martins mad er bare guffeligufguf :-)
Men skidt pyt, tirsdag endte jeg alligevel med at få syet taskerne, imens pigerne valgte citater der skulle stå på taskerne, og imens de med stor koncentration fik skåret bogstaver ud til den store guldmedalje (sjovt det var det)..


 







 
 
Alt imens vi valgte at sidde indenfor og spilde det gode vejr, så nød Clara det til fulde! Hun blev placeret på altanen i en balje og fik hygget derude i en god times tid - dejligt at være barn :-) (don't worry, altanen er en meter fra symaskinen, så jeg kunne være med på samlige vandplaskerier og kopper skum-kaffe der blev lavet)
 
 
 
Slutresultatet af tirsdagens fnidderi blev til en taske til hver. Selvom det var sjovt, var resultatet vist ikke helt som det var blevet forestillet i hovedet. Men glade var pigerne, og jeg synes nu også min (den grå) er meget sjovt :-) Mon ikke de nok skal blive brugt flittigt her til sommer. Det er om noget altid sjovere, at have noget man selv har lavet!
 
 

 
 
 
 
Mit fine lille mærke, fik også en lille plads på poserne..

fredag den 5. juli 2013

Spændingen brydes..



Uuuuha hvor er det godt at have sommerferie!! Der er blevet købt ind til den store guldmedalje, så jeg kan være kreativ hele sommeren - og det er også det jeg har været fanget i hele ugen. Jeg er simpelthen gået i hæklemode, og har fået hæklet alverdens sager, der også nok skal se lyset på bloggen en dag. Med al denne hækling, har jeg helt glemt, at jeg sluttede mit sidste indlæg af med et spændingsmoment, som jeg ikke har fået udløst endnu (jeg tror dog næppe det er noget der har holdt jer vågne de sidste par uger) ;D Men her kommer det: Mit seneste (og største) strikkeprojekt var et tæppe til Clara! Jeg fandt noget lækkert garn på tilbud, som gjorde at jeg tænkte at nu skulle det være nu! Så jeg prøvede at kaste mig ud i at strikke et helt tæppe.. Det var sjovt, hårdt, ømt, udfordrende og meget mere, at holde ud til at strikke det ud i en køre.
Jeg kan godt forstå hvorfor mange vælger at strikke små lapper og sy dem sammen til sidste, for det er virkelig et tungt arbejde til sidst i processen. Resultatet er jeg dog overordentligt godt tilfreds med, og det blev også godkendt med det samme prinsessen kom hjem fra dagplejen! Det har været hendes trofaste svend, når hun har skulle sove, lige siden :-)


Og et fuldt view over tæppet...


Alt i alt tog det nok ca. 3 uger eller en måneds tid at lave tæppet, hvor jeg strikkede lidt on/off om aftenerne, men det kunne nok sagtens gøres hurtigere hvis man var en mere garvet strikker ;-)
Jeg har en drøm om at der, en dag inden vinter, skal ligge et hjemmelavet tæppe i sofaen, som kan varme mine, og Dans, fødder i vinterkulden (et som Clara ikke skal nuppe) - men jeg tror nu nok at jeg vil hækle det, fremfor at strikke det (bare fordi jeg har fundet ud af at det er meget, MEGET sjovere at hækle!), og så tror jeg også det bliver i små bidder i stedet for ud i en køre.
Jeg har fundet lidt inspiration på diverse blogs, bla. Pernilles tæppe i et dejligt moderne look, er jeg faldet helt pladask for, men men... det ville nok tage mig omtrent et halvt år at lave, og koste en halv bondegård. Men man skal aldrig sige aldrig...

Nu vil jeg nyde min fredag aften (sammen med min sovende mand), kan i også nyde jeres - hej!