fredag den 7. juni 2013
Bløde fornyelser
Jeg syntes efterhånden at vores sofa lignede et cirkus med puder i grøn, grå, multifarvet, med æbler osv osv, så jeg gik på jagt på pinterest efter ideer til nye bløde indslag i sofaneseren. Der er et hav af puder derinde der lige netop ligner noget der kunne have været tilbehør i et cirkus, så det var en længere proces at finde en pude der lige faldt i min smag, og pludselig.... der var den! Jeg faldte simpelthen pladask for det broderede bikubemønster; et ekstra plus var at mønsteret var lavet i gul - og nu er jeg jo en sucker for gul (jeg eeeeeelsker gul!) Puden på pinterest var lavet i denim, men nu har jeg en forkærlighed for filt, og har længe ønsket mig en pude i filt.
Hvis andre vil i gang med denne pude, vil jeg dog råde jer til at købe det lidt dyrere filt, som nærmest minder om uld, for den tynde filt fnuldrer rigtig hurtigt, og det er jo ikke særlig fedt når man har lagt et fint stykke arbejde i sin nye, elskede pude :-)
Det var helt vildt sjovt, at brodere igen! Det har jeg ikke gjort siden jeg var et lille barn, og man lavede diverse motiver af korssting :-) Nu er korssting bare ikke lige min kop the længere, men så må jeg finde på noget andet, for jeg skal helt sikkert brodere igen!
Med små børn er det en klar fordel at kunne vaske sit pudebetræk, så det var jo lig med en lynlås i puden - og siden jeg nu overhovedet slet ikke er en haj på en symaskine, måtte jeg søge hjælp til tricket med at få syet en lynlås i. Jeg fandt heldigvis den nemmeste måde nogensinde at sy en 'usynlig' lynlås i puden, og wupti så havde jeg lavet min første pude. Så hvis jeg kan, kan alle - det er bare at finde symaskinen frem, så går det som en leg.
Clara fulgte meget interesseret med i processen, og mente helt sikkert at det var hendes pude. Det resulterede i, at jeg også måtte fixe en lille pude til hende, som hun kunne tage med i seng, hvis jeg ville have min fine filtpude i fred.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar